Individualitet og dekorationer på gravsten

Dekorationer

Der er en stadig større tendens til at ville være individuelle omkring udformningen af gravsten.Selvom trenden går i retning af, at flere vælger mindre opretstående urnesten eller plænesten, er der samtidig en lyst og tendens til at mindestenene, uanset hvilken størrelse eller udformning de har, skal være mere individuelle og personlige end tidligere. Har farfar måske været jæger? Har ens forældre spillet golf? Eller kørt på motorcykel? Mange familier vælger at sætte en personlig og individuel dekoration på stenen. Lars Gudnason tegner gerne selv dekorationer på baggrund af dine særlige ønsker. Herefter digitaliseres/vektoriseres designet og gemmes som pdf. Gudnasons dygtige stenhuggere kan give dig netop det piktogram, du ønsker fx hugge en golfkølle i stenen. Det er også muligt at få bronzedekorationer. En eller to duer på gravstenen symboliserer fx fred, og i mange år var rosen yderst populær. 

Efterskrifter

Også efterskrifter ses oftere igen. Mange pårørende glemmer midt i deres sorg og de mange praktiske gøremål omkring et dødsfald, at stenen på flere måder kan blive personlig med dekorationer og efterskrifter. Her er Gudnason din pålidelige rådgiver. Vi har lang erfaring og ved, hvad der er smukt og smagfuldt i årevis. Ligeledes kan du hos Gudnason få det helt unikke, som ikke ses andre steder. Hos Gudnason er der ingen begrænsninger på det individuelle udtryk, og hvis du vil skille dig ud, hjælper vi med det.

Ønsker du rådgivning og en snak om sten, granit og kvalitet, så kontakt os