På et gravsted kan man bearbejde sorgen

Sorg er en følgesvend – og den skal have sin plads

”Generelt er andre mennesker selvfølgelig empatiske og forstående, når nogen mister en, de holder af,” fortæller klinisk psykolog Karen Wichmann. ”Men der kan også være en forventning om, at man kommer hurtigt videre.”

Den forventning til sørgende mennesker om at komme videre inden for et givent tidsrum er endda så udbredt, at man i dag er begyndt at tale om diagnosticering af ”kompliceret sorg.” Fx hvis et menneske er gennemgribende ked af det i mere end et halvt år.

De fire faser i et normalt kriseforløb eller sorgperiode er chok, reaktionsfasen (måske føler nogen vrede), bearbejdningsfasen (accept) og ny-orientering. Den sidste fase varer måske resten af livet. ”Selvom man har gennemgået alle faser i sorgbearbejdelsen, kan man godt bølge lidt frem og tilbage. Man kan blive ramt og opleve noget, der slår en tilbage,” fortæller Karen Wichmann. ”Hvis man mister en ægtefælle eller en meget nær ven, så mister man også noget af sig selv. Sorg er derfor ikke noget, man bare kommer over. Det er noget, man skal lære at leve med.” En del af sorgarbejdet er også, at man giver sig selv lov til at mindes og til at være rigtig ked af det.

Man skal have lov til at mindes, længes efter og huske

Et gravsted og en gravsten er et sted, man kan besøge. ”Her kan man få lov til at mindes, og længes efter og huske den, man har mistet,” fortæller psykologen. ”I dag er der en tendens til at ting skal fikses, man skal videre og man skal være effektiv. Men tab er ikke noget, man kan fikse. Uanset, om du er voksen og mister en forælder, eller om du selv er forælder, som mister et barn, så bliver du aldrig den samme igen. Selvom erfaringsgrundlaget, når man mister, er forskelligt – uanset om du har mistet et spædbarn eller et større barn, så ændres du for altid. Du kan lære at leve med sorgen. Sorgen er grundlæggende en følgesvend, du ikke ønsker, men som du altid har efter et tab.” Karen Wichmann mener, at sorgen er ligesom et skarpt glasskår i sandet – som årene går, så bliver kanterne slebet mere og mere, men skåret er der stadigvæk. ”Nogle kan føle sig splittede ift. at komme videre, fordi de er bange for at glemme, og det har de ikke lyst til. En vigtig psykologisk proces til at komme bedre overens med sorgen er, at man tillader sig selv at være i den,” slutter psykologen. At besøge et gravsted kan være en sund måde at bearbejde sorgen på. Det kan være med til, at man ikke lægger låg på sine følelser, så de undertrykte følelser vokser, bliver til depression eller et reelt sammenbrud.

Ønsker du rådgivning og en snak om sten, granit og kvalitet, så kontakt os